A Great Company and a Mighty Army?

Mike Shaw - Why? - "A Great Company and a Mighty Army"

Den britiske fotograf +Mike Shaw tog engang dette fremragende billede af sin søn ved et krigsmindesmærke i Liverpool. Via +Anne Mette Agerholm fandt jeg det sammen med historien om sønnens insisterende Why?:

This was taken in Liverpool on the 14th of December 2008 when I took my son to the Walker art gallery, very much an older image but one that I hold dear. On the way back to the station he saw all the poppy wreaths set out at the war memorial, he went across to look at what they were.

As he looked around he asked what both the poppies and the memorial meant so I tried to explain about war and why men set out to kill each other under orders, at each response he simply asked "why" to which I tried to give a valid reason.

It did not take long before I simply ran out of valid reasons for war yet he still had a valid "why".

It simply did not make sense to a eight year old child as to why we need to kill another human being. More so for my son who we had not long found out after exhaustive tests was suffering from Aspergers syndrome so the questions meant something deeper to him.

When I could not answer his questions any more I said it was time to go and got up and walked away. It was only when I was a few feet away I realised he was not with me, I turned to see him kneeling, I took the photograph and then stood and watched, he was slowly reading each of the inscriptions on the wreaths and did so for another 30 minutes or so.

I have never felt so ashamed or so proud to be a father.

Sådan!

Se også:

Ubetinget vigepligt!

De nødvendige landminer...

Den rige høst på slagmarken

H. C. Andersen: Den onde Fyrste

To læger med ryggen til døden

The Two Doctors and Death - Deux medecins et la mort
Honoré Daumier ~ 1865/69

Den franske kunster Honoré Daumier kom i sin karriere i 1800-tallet i fængsel for en af sine karske karikaturer; det var risikabelt at gøre kongen sur. Ovenstående gengivelse af to læger og døden lægger også op til et "mindre venligt" syn på lægerne. To selvhøjtidelige og storsnudede læger holder diskussion med stor patos. De vender ryggen til, mens døden (manden med leen) i baggrunden tager sig af patienten. Gjorde lægerne deres bedste?

Jeg ser dog en dobbelthed i motivet. Datidens læger havde reelt meget begrænsede muligheder for at gøre noget godt for døende patienter og alvorlige sygdomme. Måske lægerne her har indset at de ikke kan gøre en skid, og at det bedste for patienten virkelig er at lade døden indtræde. Men hvis de pårørende ser at lægerne har "givet op", bliver det måske svært at få dem til at betale en stor regning. Derfor stort skuespil, således at de efterladte kan blive i en tro på at der virkelig blev gjort alt.

Nu om dage har lægerne meget større muligheder, og kan gøre en helt reel indsats overfor mange alvorlige sygdomme. Men dø skal vi jo alle, ofte nær læger som bestemt ikke vender ryggen til. Selv om der ingen mulighed er for at gavne patienten, er der stor risiko for at de gør alt hvad de kan finde på, så dødsprocessen trækkes i langdrag. Dette kan måske være en slags skuespil til ære for pårørende og andre, så de i deres angst for døden som det værste kan holde fast i at der da blev gjort alt.

Gennem lægeløftet aflægger lægerne ed på at de vil handle til patientens gavn. Efter et langtrukkent medicinsk/teknisk dødsleje bliver det nødvendige spørgsmål: Gjorde lægerne deres bedste?

Se også:

Lægens diagnose: Syg eller rask?

Det er dyrt at få en uværdig død

Dødskvalitet giver livskvalitet til det sidste

Lægeløftet kræver aktiv dødshjælp

Nis Petersen: Det er bedre at dø to år for tidligt, end to år for sent

Nis Petersen (1897-1943)

Det er bedre at dø to år for tidligt, end to år for sent

Nat

Mørkets - kulden tid var inde - det var nat.
Der var vokset sorte roser op i solens have
- og jeg husker nu en gråd, en gråd, der græd,
bitterligt, som græd den mellem grave.

Nat kan komme fuld af sødme som et smil.
Nat kan kommer som et sagte sus af spæde vinger,
medens kaktusblomsters fine klokker blidt
over selve Himmeriges have ringer.

Nat kan komme som en smerte og et savn
og dens blinde, døde øjnes frygtelige veje
standse tøvende og bedende og grå
i de sorte rosers væld omkring vort leje.

Søvnens, drømmens tid var inde - det var nat.
Små minutter blev til mel i mørkets tunge kværne,
og om nogen si'r at ingen tårer græd
bitterligt - jeg tror det såre gerne.

For jeg ved kun. det var nat - var nat.

Nis Petersen - buste i Laven ved Silkeborg

Bag på stenen er hugget:

Det sker vel, at sangeren segner.
Det hænder, han glemmer sin ed.
Des klarere lyser mindet om den,
der usvigelig red.

Efter et blandet liv med bl.a. alkoholisme og vagabondering døde Nis Petersen af kræft i 1943 som højt skattet digter og forfatter, efter nogle år med sin sidste muse, Annalise. Jeg håber da ikke at det var to år for sent, når han nu hellere ville dø to år for tidligt.

Se også:

Frank Jæger: Vi, der valgte regnen

Tove Ditlevsen: Så tag mit Hjerte

Sjove og triste digte

Grethe Risbjerg Thomsen: Måske en Martsnat

Handle-kraft

Mad #247, One Afternoon in a Large City, by Don Martin

Look...! That guy has climbed out on the ledge!

He's gonna jump!!

Oh, my gosh!
I'd better DO something... quick!!

Hur-r-r-ry! Hur-r-r-ry!
Get yer front row seats!
Only five bucks!!

(Before the age of smartphones and Youtube)

Se også:

Suicide Watch

Den smalleste scene i New York

Teater: Service Selvmord

Ingen skal dø alene

Uagtsomt klam

Nogle gange kan gamle pladecovers fra religiøs musik med alt for stor nemhed tolkes som noget ganske klamt, især set i lyset af de alt for mange sager hvor præster har været mere end blot nærgående overfor børn. Ovenstående egner sit alt for skidt til at blive set i sammenhæng med denne kvartet af præster:

Se også:

Præst konfirmerer knælende dreng

Lad der blive lys

Lad de små børn komme til mig

Velkommen i skriftestolen

Lykkelig med Abraham Lincoln

Den historiske amerikanske præsident Abraham Lincoln kunne også finde på at være filosofisk, og citeres jævnligt for denne sentens:

De fleste mennesker er ligeså lykkelige, som de beslutter sig for at være.

Det lyder næsten alt for nemt, og med en klang af billig pop-psykologi. En rask beslutning, og derefter svæve på en lyserød sky. Hvem tror på det?

Abraham Lincoln var nu ikke så dum endda, for citatets oversættelse til dansk er ret dårlig. På engelsk er der et ganske andet, og mere nuanceret budskab:

I have found that most people are about as happy as they make up their minds to be.

Fejlen med at oversætte "happy" til "lykkelig" er så udbredt at jeg er bange for at den ofte ses som den rigtige. Ordbøger supplerer ofte med betydningen "glad", men i virkeligheden er den basale betydning mere prosaisk, at være "tilfreds". Altså en positiv betydning, men uden at det behøver at være overvældende, uden den jubel som "lykkelig" lægger op til. Det vil sige at "being happy" bedst oversættes med "at have det godt".

Uden at angle efter det fængende og sloganagtige, må min oversættelse af Abraham Lincolns maxime til dansk lyde:

Jeg har opdaget at de fleste har det nogenlunde så godt som de former deres sind til.

Enhver oversættelse bliver til en tolkning, undtagen hvis sprogene har ord som også ligner hinanden meget i deres mange bibetydninger og talemåder. En fortolkning kan ikke løsrives fra at afspejle tankegangen som den sker ud fra. Dette er så min tankegang, og min teori om at have en forståelse for hvordan Abraham Lincoln mente det.

pride by dechobek

Pointen er at vi som mennesker selv har et stort ansvar for vores sind, og hvilke tanker vil vælger at fylde det op med. Det kan vi forme, men selvfølgelig ikke med et hurtigt knips. Ændringer er som at lære så meget andet, i starten går det egentlig ikke så godt. Der er jo ingen som forventer at kunne tale et nyt fremmedsprog uden en masse øvelse, og viljen til at fortsætte selv om det i starten ikke hænger sammen.

Således også med den måde vi tænker på. Den måde vi former vores sind, gennem vores måde at leve på. Hvis du vælger at køre rundt i samme mønstre, er det dit ansvar at du derved styrker disse. Samme princip som ved børneopdragelse, forresten.

Se også:

Lykken er livet uden skuespil

Det skal ikke bringe mit pis i kog

Hvorfor flere selvmord ved mere "lykke"?

Lad verden være smuk!

H.A. Brendekilde: En dreng møder døden

Den fynske maler Hans Andersen Brendekilde (1857-1942) arbejdede sine sidste mange år med meget kønne billeder af livet på landet, udtrykt som harmonisk idyl. Disse veludførte glansbilleder kan nærmest kaldes kedelige. Men de sødladne stokroseidyller har sikkert været nemme at sælge, til folk som ønskede sig hyggelige billeder over sofaen. Og han skulle jo også leve.

Tidligt i sin karriere, omkring "det moderne gennembrud" arbejdede han med krasse socialrealistiske billeder, med en symbolik der pegede en meget kritisk finger ad samfundet og dets klasseskel. Hans mest kendte maleri, Udslidt, sikrede ham berømmelse.

En dreng møder døden, af H.A. Brendekilde

Dette dystre maleri viser en lille dreng, som har forsøgt at finde lidt læ for kulden. Miljøet udstråler fattigdom, måske et lille fiskerleje. Et barn uden et hjem at være i må siges at være i en kritisk situation. Kold, våd, sulten og ensom. Øverst på den forfaldne trævæg hænger et skilt, der starter med "pladshunden". Et sted med en stor sulten vagthund var næppe et trygt sted for et forhutlet barn.

En stor mand har fundet den lille, og rækker en omsorgsfuld hånd ud. Nu er der hjælp, kom med mig. Hans anden hånd holder en le. Symbolikken er klokkeklar, "manden med leen" er kommet. Dødens engel vil befri det bange barn fra sin triste skæbne. Når der åbenbart ikke var nogen i samfundet som ville tage hånd om barnet, blev døden den nådige hjælper. Tolket på denne måde er maleriet en meget klar parallel til H. C. Andersens eventyr "Den lille pige med svovlstikkerne", hvor døden i skikkelse af bedstemoderen gav barnet den varme og kærlighed som det ikke fik i sit barske liv.

Billedets budskab var selvfølgelig ikke at hylde døden, men at inspirere tilskueren til at tænke over sin velbjergede rolle i et samfund som lod fattige børn dø i elendighed. Det måtte da kunne gøres bedre. Et prik til samvittigheden. Av. En kritiker udtrykte sin "væmmelse ved den Plumphed, den Mangel paa kunstnerisk Finfølelse og Storhed, der er blevet raadende i dansk Kunst i de senere Aar!". Forventningen var at malerier skulle glorificere religion, mytologi eller samfundets øvre klasser. Eller i det mindste være pæne, ufarlige og pyntelige.

Set i denne sammenhænge var det påfaldende at H. A. Brendekilde skiftede stil til sine sukkersøde dekorationer af borgerskabets stuer. Han har næppe selv overset ironien. Måske kunderne havde? Det er ikke sikkert at de ulejligede sig med nærmere analyse.

Se også:

H.A. Brendekilde - Udslidt - til døde

Frants Henningsen: Forladt, dog ej af venner i nøden

Erik Henningsen: Summum jus, summa injuria - Barnemordet

Den trygge favn

Lykken er livet uden skuespil

Happiness is when what you think, what you say, and what you do are in harmony.	Lykke er, når det du tænker, det du siger, og det du gør er i harmoni.
Mahatma Gandhi

Se også:

Mahatma Gandhi: Citater om aktiv dødshjælp

Peter Plys om kunsten at være lykkelig

Don't worry, be happy now

Dalai Lama: Religion er uvæsentlig

Stalking før og nu

Stalking Then And Now by Endless Origami

Se også:

Holly Grogan, ikke et "Facebook-selvmord"

Do not stop pretty boys

Life in plastic, it's fantastic!

Ingen vil have mig